Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner og kultur

I Saxobyen arbejdet vi med at skabe en tydelig kultur og vi har nogle faste traditioner, der er med til at skabe kontinuitet for børn og voksne. Og selvom vores aktiviteter kan skifte så har vi rum og værksteder med faste funktioner.

 

  • Caféen er samlingspunktet i KKFO'en. Her har vi altid voksne placeret, som kan være klar til at byde velkommen til dem der kommer ind af døren, møde børnene i de samtaler der måtte opstå, spille brætspil og sørge for eftermiddagsmad. De voksne i caféen kan ikke altid vide hvor alle børn er, men de kan være med til at fortælle hvilke værksteder der er åbne, og hjælpe dem der skal hente børn med at søge de rigtige steder.
  • Som en fast del af menuen, og som en fast mulighed for børnene, bager vi altid boller om fredagen. Det er med til at skabe en hyggelig stemning, og det er altid fedt for børnene at kunne bidrage med at lave mad til alle børnene i KKFO'en
  • Halloween er en fast efterårstradition. Her indretter vi bl.a kælderen som en slags gyserforlystelse med uhyggelige gåder eller udfordringer, og der vil også være andre aktiviteter programmet som ikke findes til hverdag. Derudover er uhyggelige kager altid et hit og der er vi så privilegerede altid at have forældre hjælpe os.
  • Hvert år til jul bliver vores krea-værksted omdannet til et julegaveværksted. Her får børnene mulighed for at lave julegaver som de kan give til familie eller venner.
  • I februar fejrer vi fastelavn med tøndeslagning, klassiske konkurrencer og farverige udklædninger
  • Når vi nærmer os slutningen af april holder vi en afslutningsfest for vores 3. årgang. Det markere deres skifte fra KKFO til klub, og er altid en hyggelig aften hvor de får hele KKFO'en for sig selv med middag, diskotek og fælleslege.
  • Maj og juni måned er altid en særlig tid i vores KKFO da vi byder velkommen til en masse nye børn. Læs mere om denne periode under "Tidlig KKFO-start"

Imellem disse traditioner har vi naturligvis også vores ferier som vi elsker at gøre noget særligt ud af. Læs mere om ferierne under afsnittet "Ferieinformation".

Derudover udgiver vi et månedsbrev hver måned hvor man kan se om lidt om måneden der er gået og hvad vi går i møde. 

Da vi er mange forskellige børn og voksne i vores KKFO er det vigtigt at vi arbejder med vores kultur. Tiden er forbi hvor vi kan tale om skole, KKFO og hjem som værende tre vidt forskellige arenaer for børnene. Der er naturligvis forskel, men det vigtige for børnene, er deres hele dag. Kultur er et vigtigt element af personalets arbejde og det betyder, at vi også meget gerne vil samarbejde med forældre om at opretholde nogle kulturelle normer, som er med til at skabe et rart sted for børnene.

Vigtige kulturelle normer for os er:

  • Vi skal hjælpe børnene med at lege de rigtige steder. Fangeleg eksempelvis være en sjov leg, men ikke hvis den foregår imellem børn der hygger sig med brætspil. Som forældre kan man hjælpe denne kultur på vej ved at stille sig nysgerrig overfor sine børn når man henter dem.
  • Vi skal hjælpe børnene med at opholde sig steder hvor der er voksne, med mindre der naturligvis er lavet andre konkrete aftaler. Som forældre kan man hjælpe denne kultur på vej ved at gøre de voksne opmærksomme på børn der opholder sig steder uden voksne.
  • Vi skal hjælpe børnene med at passe på vores lokaler og vores ting. Som forældre kan man hjælpe denne kultur på vej ved at spørge ind til oprydning når man henter og sørge for at børnene efterlader aktiviteter eller rum i god stand
  • Vi skal hjælpe børnene med at passe på hinanden. Som forældre kan man hjælpe kulturen på vej ved at gøre de voksne opmærksomme hvis man ser børn kede af det eller i konflikt med hinanden.
  • Vi skal hjælpe børnene med at få en god garderobekultur. Som forældre kan man hjælpe kulturen på vej ved at være nysgerrig på hvad der er i børnenes garderober, sørge for at kigge glemmetøjet igennem, og hjælpe med at efterlade sko og tøj på en fornuftig måde.
  • Vi skal hjælpe børnene med at håndtere konflikter imellem hinanden. Som forældre kan man hjælpe kulturen på vej ved at spørge ind til børnenes roller i en konflikt, og være nysgerrig på hvad de har gjort for at bede om hjælp hos de voksne. Derudover har man som voksen, i forbindelse med børns konflikter, et særligt ansvar i at være påpasselige med at accelerere børns konflikter eller bekymringer.