Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores skole

Vores skole 
Oehlenschlægersgades Skole – i daglig tale bare OEH – er folkeskolen i hjertet af Vesterbro.

Vi er en lille skole med 2-3 spor fra børnehaveklasse til 9. klasse, som alle holder til i flotte, nyrenoverede lokaler på den samme matrikel. I gennemsnit er der 21 børn i hver klasse.

På OEH er vi optagede af at skabe en god, tryg og inspirerende skoledag, hvor alle elever oplever at trives og være en del af fællesskabet, og hvor alle elever kan udvikle sig fagligt – uanset niveau. Vi er også optagede af at være en mangfoldig skole, som kan rumme alle de elever, der går på vores skole. Vi er stolte over, at vi de seneste år har oplevet fremgang i både trivselsmålinger og i de faglige resultater. 

I børnehaveklassen og i 1. klasse har vi to voksne i alle timer, og i 8. og 9. klasse er der to lærere i dansk og matematik. På de øvrige årgange er der to lærere i mange af ugens timer. Med flere voksne i klassen har vi bedre mulighed for at skabe en god og faglig varieret skoledag – også for de elever, der kan have lidt svært ved at gå i skole.     

Skolens mindste klasser – fra børnehaveklasse til 3. klasse – holder til i den samme bygning, som også rummer vores KKFO Saxobyen. Skole og fritidshjem arbejder tæt sammen, og de ansatte i fritidshjemmet er med i mange af timerne i løbet af skoledagen, så børnene oplever en tryg og sammenhængende dag i den samme bygning med velkendte voksne. 
Fra 4. klasse kan OEH’s elever gå på Vesterbro Ungdomsgård efter skole.  

Hvis du er interesseret i at høre mere om OEH eller besøge os, så kontakt skolens kontor.